Nutiden

Luthers betydning for velfærdsstaten:​

Der er forskellige meninger om hvilke betydninger Luther har haft for velfærdsstaten.

 

​

1. Luthers egen mening er det vigtigste:

• ​Luther mener, at det er staten og folket der skal tage sig af fattige og ikke kirken. I et brev kritiserer han faktisk tiggeri.

 

• Han mener, at kirken ikke skal tage sig af noget politisk eller socialt og det bærer Danmark rigtig meget præg af i dag. I modsætning til andre lande fx i Sydeuropa, der spiller kirken en langt støre rolle med kirkelige sygehuse og så videre. I Danmark har vi ikke meget af den slags kirkelige sociale institutioner, så velfærdsstaten bygger på, at det netop er staten, der skal tage sig af det sociale som sygdomsforebyggelse og arbejdsløshed.

 

• Dette forhold ser man også i grundloven: §75 stk. 2: Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige […]. Dette kan sagtens være præget af luthersk tænkning.

 

​

   2. Hverken Luther eller reformationen har gavnet den danske velfærdsstat:

• Inden reformationen tog kirken sig af de fattige og syge. De fattige og syge kunne bare gå hen til kirken og få hjælp.

 

• Efter reformationen var det ikke kirken, men staten der tog sig af syge og fattige. Der var bare det problem, at staten så en mulighed for at spare penge ved kun at hjælpe dem, som viste sig værdige til hjælp eller havde det dårligt nok til, at de fik hjælp. Og derfor skulle dem som havde brug for hjælp, bevise at de havde brug for hjælp.

       Luthers ønske om at staten skulle overtage de sociale opgaver i samfundet,          kom altså ikke altid de fattige og syge til gode.

 

• Først i 1933 besluttede den danske regering, at dem, der havde brug for hjælp, selvfølgelig bare fik hjælp.

 

• Tiden før middelalderen har haft positiv indflydelse på velfærdsstaten. Luther og reformationen har indirekte haft negativ indflydelse på velfærdsstaten.

 

​

   3. Luther har højst sandsynligt haft betydning for velfærdsstaten.

• En velfærdsstat er nemmest at bygge op blandt homogene samfundsgrupper, som de skandinaviske lande.

       Det vil sige grupper, som taler samme sprog, har samme kultur og har                    samme holdninger kan lettere danne en velfærdsstat.

• Luther og reformationen er en af de ting som de skandinaviske lande har tilfælles.